< tilbage 04-05-2014 - 19:59

Eminent weekend for BarnowDressage..

Vandt 6 klasser ud af 6 muligeSmile

Det var en hellt igennem fantastisk weekend d. 11, 12 og 13 april. Jeg startede selv 3 heste til 2 forskellige stævner, distriktsstævne i Viborg og landsstævne i Hedensted.

Med mig til Viborg havde jeg taget Steffen Kristensen's dejlige 5 år gamle vallak, Hedelunds High Attention. Det var første gang han skulle med til ridestævne, så det var jo lidt extra spænende. Det var dog ikke til at mærke på ham, for han tog det hele " i stiv arm", og kvitterede med at vinde begge sine starter. Om lørdagen vandt han LA1 med hele 72,22% og søndag vandt han LA2 også denne gang med flotte procenter, nemlig 72,06%

Så efter sådan en start på stævnekarrieren kan man jo ikke andet end at være særdeles godt tilfreds.Smile

I Hedensted fortsatte succen. Her havde jeg 2 heste med ejet af Hasse Hoffmann.

Fredag startede jeg 2 klasser, MA1 og INT I. I MA1 red jeg den fantastiske vallak Romance, og han vandt klassen med 72,26% foran Maik Kohlschmidt på Blue Horse Zack.

I INT.I red jeg Onassis, som jeg jo kender særdeles godt fra min tid hos Hasse Hoffmann. Han var som altid en fornøjelse at ride, og vandt da også klassen med 70,53%

Lørdag startede jeg begge heste i samme klasse nemlig Prix St. George, og det kunne ikke blive meget bedre idet Onassis vandt med 72,63% og Romance blev 2'er med 72,50%.

Søndag var det igen begge heste i Prix St. George, og her fik de lige sat kronen på værket og blev igen 1 og 2. Onassis blev 1'er med 72,85% og Romance blev 2'er med 71,12%

Så alt i alt en helt fantastisk weekend som nok lige kræver et par dage inden armene kommer ned igen. SmileSmile

 

 

 

 

<