< tilbage 25-02-2019 - 14:21

Jysk Mester i Svær Dressur

Efter en stribe af topplaceringer lykkedes det Susanne at blive Jysk Mester i Svær Dressur ved landsstævnet i Aalborg. 

Efter en forrygende weekend til landsstævne i Aalborg, kan Susanne Barnow nu kalde sig Jysk Mester i Svær Dressur, samt indehaver af andenpladsen i det jyske mesterskab i middelsvær dressur. 

Weekenden startede ud med en sejr i MB2 med 70,26% til Susanne og den velgående UNO Double Fun. Centano tog ligeledes en sejr i PSG med 71,09%. Dermed lagde begge heste godt ud - og nu blev det spændende hvad resten af weekenden bød på. 

UNO Double Fun fik ydermere en andenplads i MB2 bedømt til 71,40%, samt en andenplads i MB3 med 69%. Med disse resultater kunne UNO Double Fun og Susanne modtage den samlede andenplads i det jyske mesterskab i middelsvær dressur. Centano imponerede ligeledes, og fik en tredjeplads i Intermediere I med 69%, samt en fjeredeplads i PSG med 68,33%. Med disse resultater kunne Susanne og Centano tage den samlede titel som Jysk Mester i svær dressur 2018. 

<